STM Law Advokatanpartsselskab
CVR-nr. 37184578
Brudedalen 14
3520 Farum
Tel.: +45 44 64 04 04
Mail:
stm@stmlaw.dk
Bankoplysninger
Nykredit
Bank A/S
Reg.nr.: 5476
Kontonr.: 912517
Klientkonto: Regnr.: 5470 Kontonr.: 3578740
Forretningsbetingelser
Prisen for stiftelse af ApS er ekskl. moms og gebyr til Erhvervsstyrelsen på DKK 670.
Prisen inkluderer:
De samlede omkostninger til stiftelsen udgør derfor
typisk totalt kr. 1.888,75 inkl. moms og gebyr pr. selskab.
Omkostningerne til stiftelsen kan afholdes af
selskabet – og betales af indskudskapitalen på de kr. 40.000.
Fortrolighed
All oplysninger modtaget fra en klient eller om en
klient bliver behandlet fortroligt, og alle medarbejdere er underlagt
tavshedspligt i overensstemmelse med retsplejeloven og de advokatetiske regler.
Honorar og prispolitik
Stiftelse af ApS foretages til en fast pris forudsat at betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis du ikke oplyser det nye selskabs bankkonto til
os, opkræver vi et administrationsgebyr for opbevaring og håndtering af
selskabskapitalen efter 2 måneder. 2 måneder efter at vi har sendt CVR-nr. til
dig opkræver vi et gebyr på 500 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt måned, hvor vi
skal have selskabskapitalen indestående på klientkontoen.
Vi stifter alene selskaber, hvor ejeren er en person
bosiddende i Danmark med et dansk CPR-nr. eller et dansk selskab.
Vi stifter alene selskaber, hvor ledelsen er en eller
flere personer bosiddende i Danmark med et dansk CPR-nr.
Vores pris er gældende for selskaber med op til 5
ledelsesmedlemmer.
Vi stifter kun danske anpartsselskaber ved kontant
indskud i danske kroner (DKK).
Vi bestræber os på at stifte dit ApS på 1-2 dage, men
da stiftelsen afhænger af Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid, og de
informationer, som vi modtager fra dig, så kan det godt tage længere tid, før
du modtager dit CVR-nr.
For øvrige sagstyper end stiftelse af ApS er vores
honorar som udgangspunkt også en fast pris, hvis sagens omfang kan fastlægges
med rimelig sikkerhed.
Ellers giver vi gerne et prisoverslag på, hvad vores
honorar vil blive. Ved igangværende sager holder vi løbende klienten orienteret
om salærets størrelse.
Ved honorarberegning tages udgangspunkt i den tid, der
er medgået til sagens behandling, idet der dog ligeledes tages hensyn til
sagens karakter, de involverede økonomiske værdier og interesser samt det
resultat, der opnås for klienten.
Timetaksten ligger typisk i niveauet kr. 2.000 - 2.800 ekskl. moms.
For visse sagstyper beder vi om deponering af acontobeløb. Det vil altid være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig.
Renteberegning og rentetilskrivning
Positive renter på klientbankkontoen afregnes ikke klienten, da klienten ved overførsel til klientkontoen accepterer særlig aftale herom.
Negative renter afholdes af klienten. Renteberegning er baseret på antallet af kalenderdage mellem deponeringen og udbetalingen af det indestående beløb.
Fakturering
Ved stiftelse af ApS faktureres, når CVR-nr. for det
nye ApS er modtaget. For andre sager faktureres ved sagens afslutning eller månedsvis
bagud.
Betalingsbetingelser
Vores betalingsbetingelser er netto 10 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med renteloven. Honoraret tillægges moms efter gældende regler.
Bemærk at honorar for stiftelse af ApS betales af det
nystiftede selskab og af den indbetalte selskabskapital.
Ansvar
STM Law Advokatanpartsselskab er ansvarlige over for klienten efter dansk rets almindelige regler, retsplejeloven og Advokatrådets regler om god advokatskik.
Vi kan dog ikke gøres ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af data, mistet fortjeneste, avance, driftstab mv. Vores ansvar er i ethvert tilfælde begrænset til et beløb svarende til den af Advokatrådet krævede forsikringssum for advokater.
Advokat Simon Trolle Markussen er beskikket advokat af Justitsministeriet i Danmark.
Forsikring
STM Law Advokatanpartsselskab er ansvarsforsikret hos
HDI-Gerling Forsikring, CVR-nr. 20 30 04 34.
STM Law Advokatanpartsselskab